Low-carb burrito

Sund burrito
Dette er et sundt og meget mættende alternativ til den klassiske hvede-burrito. Og så tager det ingen tid at lave. Woop Woop :)

Fyldet kan man variere, som man vil. Jeg brugte ovnbagte kyllingestrimler, agurk, tomat, avocado og godt med hjemmelavet dressing bestående af græsk yoghurt, sennep, lidt honning, salt og peber. Optur!

Ingredienser:

  • 2 hele æg og 1 æggehvide
  • 1/2 dl. soyamælk
  • 1 stor spsk. havreklid
  • Lidt salt og peber

Fremgangsmåde:

  1. Bland alle ingredienserne godt sammen.
  2. Varm en lille smule olie på en slip-let pande og hæld ægge-massen i.
  3. Lad pandekagen stivne inden den vendes på den anden side.
  4. Fordel fyldet og rul pandekagen sammen.

Velbekomme :)

 

Bloglovin

Udgivet i Børnevenlige retter, Frokost, Hovedretter, Kylling og fjerkræ, Stop madspild | Tagget , | Skriv en kommentar

Nem salat med asparges og røde kidneybønner

Aspargessalat med kidbey bønner2
Det er asparges-sæson igen, så hvis I ikke allerede har været ude og få fingrene i disse lækre grønne stænger, skal I skynde jer, da sæsonen er ret kort. Jeg har tidligere skrevet lidt her om aspargesene og også postet nogle forskellige opskrifter, bl.a. denne lækre pastasalat og den klassiske aspargessuppe.

Her er endnu en enkel og lækker forårssalat, der egner sig godt udendørs også:

Ingredienser:

  • Salatblade efter eget valg
  • Et bundt asparges
  • 1 rødløg
  • 1 bakke cocktailtomater
  • 1 dåse røde kidneybønner (eller man kan udbløde og koge dem selv)
  • En simpel dressing af: olivenolie, citronsaft, salt og peber og evt. lidt sennep og/eller honning

Fremgangsmåde:

  1. Bræk enderne af aspargesene og bræk dem i mindre stykker. Kog dem ca. 2 min. i letsaltet vand og skyl dem efterfølgende i koldt vand i en sigte. 
  2. Skær resten af ingredienserne i mundrette stykker, hæld væden fra bønnerne og bland det hele sammen.
  3. Bland dressingen og hæld ud over.

Nemt og hurtigt! Og så er der også tid til at nyde det gode vejr, mens det er her.

Velbekomme :)

 

Bloglovin

Udgivet i Frokost, Salater, Vegetar | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Low carb pizza med blomkålsbund

Blomkålspizza2
Jeg har hørt en del snak i blogland om denne hersens blomkålspizza – eller rettere pizza på blomkålsbund, så da jeg kiggede i køleskabet og så et helt blomkålshoved, tænkte jeg, at nu skulle det altså prøves. Som tænkt, så gjort…

Resultatet: det smagte ganske fint, meeeeen bunden var lige blød nok, så jeg havde lidt svært ved at associere det med en pizza. Det var nærmere som at spise en grøntsagstærte. Men ellers ganske fin ret. Og så er det jo også en god anledning til at tømme grøntsagsskuffen og stoppe madspild :)

Jeg serverede “pizzaen” med citronmarineret kylling.

Ingredienser:

  • 1 blomkålshoved 
  • En stor revet gulerod
  • 1,5 dl. revet ost
  • 2 æg
  • 1 spsk oregano
  • 1 spsk basilikum
  • Fyld efter smag og behag (Jeg brugte rød peber, revet squash, løg og hakkede tomater)

Fremgangsmåde:

  1. Forvarm ovnen ved 200 grader.
  2. Riv blomkålshovedet i en foodprocessor eller på et mandolin jern.
  3. Bland blomkålen med revet gulerod, æg, revet ost, oregano og basilikum.
  4. Fordel blandingen ud på en brandepande med bagepapir og forbag bunden i 25-30 minutter ved 200 grader.
  5. Imens forberedes fyldet, som herefter kommer på bunden. Pizzaen bages i yderligere 15-20 minutter ved 200 grader.

Blomkålspizza1

Velbekomme :)

 

Bloglovin

Udgivet i Børnevenlige retter, Hovedretter, Stop madspild, Vegetar | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Matoke – afrikansk gryderet med plantain bananer

Matoke1
Jeg elsker at prøve nye madoplevelser, så igår besluttede jeg mig lige pludselig for, at vi da skulle have noget afrikansk mad, nærmere bestemt fra Uganda. Denne (gryde)ret hedder Matoke, og er en nationalret i Uganda. Den laves af plantain (mad-bananer), som ofte bruges i det afrikanske og sydamerikanske køkken, hvor frugten dyrkes. Man kan både lave retten med eller uden kød, da plantain bananer er ret fyldige i sig selv. Egentlig er det lidt ærgerligt, at vi ikke bruger dem så meget i madlavningen herhjemme, for de er meget nemme at tilberede og et godt alternativ til kartofler, ris og pasta. Man kan tilberede dem på samme måde som man gør med kartofler, da de både kan koges, bages, steges og endda grilles. Nemmere bliver det ikke ;-)

Matoke2

Jeg serverede retten med ris og en hjemmelavet coleslaw (lavet af snittet hvidkål, 2 revede gulerødder, lidt agurk i halve skiver og en dressing af græsk yoghurt, sennep, citronsaft, salt og peber). Salaten virkede rigtig godt og gav “knas” til den ellers bløde gryderet, men det blev lidt for tungt med risen, da retten som nævnt er ret fyldig i sig selv. Så det vil jeg nok undlade en anden gang.

Ingredienser:

  • 4 plantain bananer (kan købes hos en del grønthandlere)
  • 1/2 kg hakket oksekød eller andet kød i tern (kan udelades)
  • Saften fra 1 citron
  • 1 løg
  • 3 store tomater
  • 1 grøn peberfrugt
  • 2 store fed hvidløg
  • 1 rød chili
  • 1 spsk paprika
  • 1 tsk spidskommen
  • lidt friskrevet ingefær
  • 1/2 bundt hakket frisk korriander
  • Salt og peber

Fremgangsmåde:

  1. Skræl plantain bananerne og skær dem i tern (bananerne kan godt være lidt svære at skrælle med hænderne, så brug evt. en kniv).
  2. Kom banan-stykkerne i en skål og hæld citronsaft over. Lad det stå og trække.
  3. Hak løg, tomater, grøn peberfrugt, chili, hvidløg og korriander fint.
  4. Opvarm lidt olie i en sauté-pande og steg grøntsagerne heri.
  5. Tilsæt krydderier og kød. Rør godt rundt og lad det simre i ca. 15 minutter.
  6. Skru ned for varmen og tilsæt bananerne. Kom låg på panden og lad retten simre indtil kød og bananer er møre.
  7. Server retten varm med en god salat og evt. lidt brød.

Matoke3

Velbekomme :)

 

Bloglovin

Udgivet i Børnevenlige retter, Hovedretter, Kød, Vegetar | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Krydrede bananmuffins

Bananmuffins1
Banan i bagværk er bare lækkert hvis man spørger mig. Det giver bare en skøn smag og lækker svampet konsistens. Og så kan man variere banankager i det uendelige. Jeg har denne gang valgt at lave en lidt mere krydret version af nogle bananmuffins. Desværre havde jeg dog kun 2 bananer liggende, hvilket gjorde muffinsene lidt mindre svampede end de ellers ville have været. Men kombinationen af banan og krydderier virkede virkelig godt :)

Bananmuffins2

Ingredienser (12 stk.):

  • 3-4 mosede bananer
  • 50 g valnødder
  • 250 g mel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 knivspids fint salt
  • 120 g blødt smør
  • 200 g brunt farin
  • 2 æg
  • Kornene fra 1/2 vaniljestang eller 1 tsk. vaniljepulver
  • 1 tsk kanel
  • 1/2 tsk kardemomme
  • 100 g mørk chokolade

Fremgangsmåde:

  1. Forvarm ovnen til 190 grader og rist valnødderne på en mediumvarm pande. Lad dem afkøle mens resten af dejen forberedes
  2. Bland mel, bagepulver, salt og krydderier i en skål.
  3. Pisk smør, farin og vanillekorn godt sammen til en jævn cremet masse.
  4. Rør et æg i blandingen ad gangen og tilføj de mosede bananer.
  5. Bland bananblandingen sammen med melblandingen og rør det godt sammen. 
  6. Hak nødderne og chokoladen og vend det i dejen.
  7. Fyld dejen i muffinsforme og bag i ca. 25 minutter.

Bananmuffins3
Velbekomme :)

Tip! Prøv også at lave muffinsene med andre nødder, f.eks. pecan, mandler, hasselnødder og/eller hvid chokolade.

 

Bloglovin

Udgivet i Kager, Morgenmad / brunch | Tagget , , , , , | En kommentar

Sunde tunfrikadeller – nemt og hurtigt

Tunfrikadeller

Disse frikadeller er super lækre og saftige, og så er de enormt nemme at lave. Det bliver bestemt ikke sidste gang, de kommer på menuen :)

Ingredienser:

  • 2 dåser tun
  • 2 spsk hytteost
  • 1 æg
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1/2 tsk spidskommen
  • 1 tsk paprika
  • 1 tsk tørret timian
  • 1 cm revet frisk ingefær (eller stødt)
  • salt og peber

Fremgangsmåde:

  1. Hæld væden fra tundåserne og kom del tunkødet med en gaffel i en skål.
  2. Hak løg og hvidløg fint og tilsæt det sammen med de øvrige ingredienser til det bliver en nogenlunde fast fars.
  3. Varm lidt olie på en slip-let pande og form farsen til små frikadeller, som steges på panden på begge side (sørg for at frikadellerne er helt stegte på den ene side inden de vendes, så de ikke smuldrer)
  4. Serveres lune med en god salat

Velbekomme :)

Tip! Opskriften kan nemt varies med forskellige krydderier og evt. revet grøntsager. 

Bloglovin

Udgivet i Børnevenlige retter, Fisk / skaldyr, Frokost, Hovedretter | Tagget , , | Skriv en kommentar

Marokkansk brød

IMG_7135Spar tid og få det lækreste marokkanske brød inden for 2 timer med AMO surdejsbrød. Amo har lanceret en fantastisk surdejsmix, som gør det muligt for at alle kan nyde både duften, smagen og ikke mindst oplevelsen af nybagt surdejsbrød – på mindre end 2 timer. Woow, det er tryl! :-P  For dem der foretrækker af starte deres egen surdej, kan følge instruktionerne på amo.dk 

Amo SurdegsmixDet er blevet populært at bage med surdej, da dejen giver det nybagte brød ekstra smag, mere saftigt og holder sig frisk i længere tid. Surdejen stammer faktisk allerede tilbage fra oldtidens Egypten, hvor der blev delt surdejshævet brød ud til arbejdere der byggede pyramiderne i Giza.

I morgen er det St. bededag og aftenen før, går traditionen på at man skal spise varme hveder. Med Amo surdejsbrød valgte jeg at lave marokkanske “hveder”, som jeg synes smager meget bedre.  

 

Ingredienser:

  • 500 g Amo surdejsbrød
  • 20 g gær
  • 400+ ml lunt vand
  • 0,5 spsk. sukker (kan undlades) 
  • 1,5 spsk. solsikkekerner
  • 1 spsk. sesamfrø
  • 1 spsk. hørfrø 
  • 1,5 spsk. rugmel (kan undlades)
  • 4 spsk store havegrynsflager (kan undlades)
  • Lidt solsikkeolie

IMG_7126

 

 

 

 

 

 

 

Fremgangsmåde: Start med at varme oven op til 275 grader. 

  1. Opløs gæren i det lune vand. 
  2. Hæld mel, sukker og kerner i. Ælt dejen godt. Hvis dejen er for hård og tør, skal du tilsætte mere vand. 
  3. Lad dejen stå og hæve i 45 min. 
  4. Dyb hænderne i vand og ælt dejen igen i ca. 2 minutter. Dejen skal helst ikke være fast, men mere flydende.  
  5. Bland rugmel og havregryn i en tallerken. 
  6. Form dejen til ca. 7 boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir på. Sæt dem så der er meget mellemrum imellem dem. 
  7. Form bollerne flade og runde, ved at trykke dem ned med fingrespidserne. 
  8. Top brødet med rugmel og havegryn. (Jeg lavede nogle med og uden).
  9. Lad dem hæve i ca. 20 minutter 
  10. Prik et par huller i brødet med en gaffel inden du sætter dem i ovnen.
  11. Bag brødene ved 200 grader i ca. 5-10 minutter – afhængig af din ovn. Hold derfor øje med brødet. 

IMG_7134Rigtig god St. Bededag/fridag og velbekomme :-)

Bloglovin

Udgivet i Brød og bagværk, Det marokkanske køkken, Morgenmad / brunch, Tilbehør | Tagget , , , , | En kommentar