Harira (marokkansk suppe med kikærter)

En af de mest kendte retter fra det marokkanske køkken er den marokkanske suppe (Harira). Harira er en fast bestanddel under Ramadanen, men kan også nydes resten af året. Man kan nok ikke finde to mennesker, der laver harira på den helt samme måde, så foruden nogle grundelementer, kan man variere den helt som man ønsker.

Jeg kan godt lide simple retter, og synes at min version af harira er meget enkel i forhold til mange andre versioner, der ofte er mere omfattende. Denne opskrift beviser, at det slet ikke behøver at være så besværligt at lave en lækker marokkansk harira🙂

Ingredienserne:

  • 300 g oksekød i små tern (man kan bruge det kød, man foretrækker, og man kan også undlade kødet helt og lave en vegetarudgave)
  • 150 g kikærter, drænet vægt (vælger man at bruge rå kikærter, skal de stå i blød i koldt vand natten over) 
  • 1-2 finthakkede løg
  • 1 bundt frisk korriander
  • 1 dåse flåede tomater
  • 1 spsk. tomatpure
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1,5 liter vand
  • 1 tsk. bouillon eller 1 terning efter smag
  • 30 gram fin arabisk pasta (kan findes hos de fleste asiatiske eller arabiske butikker/grønthandlere. Alternativt kan man knække noget spagetthi i mindre stykker, men det vil så også ende med at blive tykkere i suppen)
  • 1 tsk. paprika
  • Salt og peber efter smag
  • Mel til jævning
  • 1/2 citron
  • Evt. 1-2 stilke bladselleri i tern (det brugte jeg dog ikke denne gang)

Fremgangsmåde:

1. Kødet brunes i en stor gryde med olien, løg, salt, peber og paprika.

2. Tilsæt kikærter, tomatpure, hakket korriander 0g evt. bladselleri. Lad det stege i 2-3 minutter.

3. Blend de hakkede tomater (enten med en stavblender eller i en alm. blender) til en ensartet masse og hæld det i gryden sammen med vand og bouillon. Kog op og skru derefter ned til middel varme og sæt låget på gryden. Lad det simre i ca. 30-40 min.

4. Tilsæt derefter pastaen og rør godt rundt, så den ikke klistrer sammen.

5. Rør mel op med lidt koldt vand. Vend det lidt efter lidt i suppen med den ene hånd, mens man rører med den anden. Stop når suppen er jævn.

6. Lad gryden simre ved svag varme i ca. 30 min. under jævnlig omrøring.

7. Skær citronen i kvarte og server  evt. med dadler og/eller brød som tilbehør. Suppen spises med et generøst skvæt citronsaft over hver portion.

Velbekomme🙂

Tip 1
Mange vælger også at tilsætte brune eller grønne linser. Jeg synes personligt, at suppen så kan blive for tung i det, da den i forvejen er ret fyldig. Jeg foretrækker derfor denne lidt lettere version. Men er man mere til en fyldig vintersuppe, kan det være en god idé med linserne.

Tip 2
Bruger man rå kikærter skal de som nævnt ligge i blød natten over. Men i stedet for at lægge små portioner i blød ad gangen, kan man tage hele posen og derefter fryse det ned , man ikke fik brugt. Næste gang man skal bruge kikærter, tager man så bare den mængde, man skal bruge fra fryseren og tør op (hæld evt. vand over, så er de hurtigt optøede og klar til brug).

Dette indlæg blev udgivet i Børnevenlige retter, Det marokkanske køkken, Supper, Vegetar og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Harira (marokkansk suppe med kikærter)

  1. Pingback: Oprydning og hjemmelavet tunsalat « Mad for galleriet

  2. Pingback: Forårsruller | Mad for Galleriet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s