Chokoladeæg med dadler og marcipan

Hej alle I skønne mennesker🙂

Jeg håber I nyder jeres fridage – det gør jeg i hvert fald.  Selvom man ikke har rigtig fri, når man er studerende, kan jeg ikke lade være med at bevæge mig ud i køkkenet ind imellem eksamenslæsningen og finde på små lækkerier. Jeg har blandt andet lavet disse lækre chokoladeæg, som indeholder dadler, marcipan, mandler og kokosmel dyppet i appelsinmarmelade.

Æggene smager helt fantastisk og er lidt sundere end de traditionelle påskeæg, der ofte er fyldt med marcipan og/eller nougat. Men tag ikke fejl, dette er stadig en dessert, så nyd et enkelt eller to til en kop god te eller kaffe. De kan godt være lidt tunge i det, så sørg for at lave dem i overkommelige bidder.

Ingredienser: (16 stk.)

  • 16 store dadler
  • 150 g marcipan
  • 25 g kokos
  • 16 mandler
  • 2 spsk. appelsinmarmelade
  • 150 g mørk chokolade

Fremgangsmåde:

1. Start med at pille stenene forsigtigt ud af dadlerne. Skær dem op i den ene side, men sørg for at de forbliver hele.

2. Bland kokosen med appelsinmarmeladen.

3. Del marcipanen i 16 stykker og rul stykkerne til små pølser.  Dyp dem i kokos/appelsin-blandingen.

4. Læg marcipan-pølserne ned i dadlerne sammen med en mandel i hver dadel, der hvor stenen lå. Sørg for at lukke dadlen sammen om fyldet, og form så det ligner et æg.

5. Smelt den mørke chokolade over et vandbad – det må ikke blive for varmt.

6. Overtræk dadlere med den smeltede chokolade og drys med kokos eller anden kagepynt.

Velbekomme og fortsat god påskeferie🙂

Dette indlæg blev udgivet i Desserter og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s