Hjemmelavet pesto

Som med guacamolen, som jeg lavede for nogle dage siden, kan købe-pesto slet ikke sammenlignes med hjemmelavet pesto. Dog må jeg indrømme, at man nogle gange kan finde en god købe-pesto i enkelte delikatesse-butikker, men så må man altså også være forberedt på at punge ud. Det kan derfor altid anbefales at lave sin egen pesto, som faktisk ikke tager mere end få minutter og enkelte råvarer. Så får man den bedste smag, og man ved, hvad der er kommet i. I følge den traditionelle italienske måde at lave pesto på, skal man bruge en morter og en god portion tålmodighed, da det tager væsentligt længere tid end med en blender. Men det siges også, at resultatet så bliver endnu bedre. Jeg har dog ikke selv prøvet det, da jeg som så mange andre tyer til elektroniske apparater🙂

Pesto kan også bruges til rigtig mange ting, og den kan sagtens opvarmes, så man bruger den til både kolde og varme retter. Jeg er især vild med klassikeren pasta-pesto, evt. med soltørrede tomater, sorte oliven og et drys fiskrevet parmesan. Men pesto er også lækkert til salater, på ristet brød/rugbrød, på pizza, til hvidt kød og meget mere.

Ingredienser:

  • 1 potte frisk basilikum, skyllet og afdryppet
  • 75 g revet parmesan
  • 40 g pinjekerner, let ristet på en pande
  • 2 store fed hvidløg
  • 1 1/2 dl olivenolie
  • Salt og peber

Det hele (undtagen olien) kommes i en foodprocesser/minihakker og blendes til en fyldig masse. Olien tilsættes lidt efter lidt, indtil man opnår den ønskede konsistens. Smag til med salt og peber (og evt. lidt citronsaft hvis man er til det). Længere er den ikke😉

Velbekomme🙂

Tip! Har du ikke pinjekerner, eller vil du bare prøve noget nyt, så erstat pinjekernerne med andre nødder som f.eks. valnødder eller mandler. Det smager også skønt.

Tip! Skal du ikke bruge pestoen med det samme, kan du komme den på glas med et tyndt lag olie over (det virker konserverende). Så holder den sig i op til 1 uge i køleskabet. Laver man en stor portion, kan man også sagtens fryse hjemmelavet pesto uden at det går ud over hverken smag eller farve.

Dette indlæg blev udgivet i Tilbehør og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Hjemmelavet pesto

  1. Pingback: Fuldkornswraps med laks og guacamole « Mad for galleriet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s