Æble-hindbær juice og årets første isvaffel

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at anskaffe en saftpresser. Det blev denne MagiMix i samme flotte cremefarve, som mine andre køkkenmaskiner. Egentlig er jeg bare slet ikke tilhænger af at have mange apparater og gadgets stående fremme i køkkenet, og jeg synes faktisk ikke, det er særlig pænt. Men nøj, hvor kan de dog forsøde tilværelsen🙂 så jeg ser igennem fingre med, at mit lille køkken efterhånden er ved at ligne en overfyldt isenkræmmer😉

Og apropos at forsøde, så er saftpresseren allerede flittigt i brug. De sidste par dage er der blevet lavet alverdens juicer, bl.a. ananas-æble, ananas-broccoli, ren appelsinjuice, og senest her til eftermiddag en fantastisk forfriskende æble-hindbær juice med et pift af ingefær. Den kan meget vel gå hen og blive en af favoritterne😛

Opskriften er meget enkelt, men kræver selvfølgelig en saftpresser og en blender:
Pres 2-3 æbler i saftpresseren og kom saften op i en blender med en håndfuld frosne hindbær. Tilsæt et lille stykke frisk ingefær og blend juicen. 1-2-3 så har du en lækker frisk sommerjuice🙂

Senere på eftermiddagen var jeg ude at gå en tur i det gode vejr og “kom til” at gå ind i Paradis, hvor jeg fik årets første vaffelis. Valget faldt på oreos-isen og jordbærsorbeten. Det var en ok is, men havde jeg nu vidst tidligere, at jeg ville blive isvaffel-sulten, var jeg nok smuttet forbi en af de små hyggelige is-cafeer med hjemmelavet italiensk is. Det er altså lækkert! Men nu regner jeg også med en lang og varm sommer, så mon ikke der bliver rig mulighed for det på et andet tidspunkt😛

Jeg håber I har haft jer en god dag derude🙂

Dette indlæg blev udgivet i Diverse, Drikke og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Æble-hindbær juice og årets første isvaffel

  1. Melissa siger:

    Delicious!!🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s