Forårs-salat med grønne asparges og radiser

Det er jo bare en skøn årstid, hvor man altid bliver fristet af skønne friske råvarer i butikkerne. Og det er ikke mindst ved at være højsæson for grønne asparges, som vi er ret vilde med herhjemme. De er sprøde, lækre og ikke mindst nemme at tilberede. De hvide er jeg aldrig blevet helt så glad for, men jeg må ærligt indrømme, at jeg heller ikke har givet dem en ordentlig chance, så det kan jo være, at jeg på et tidspunkt finder på nogle gode opskrifter med dem i.

Denne salat er en rigtig forårs-salat, der også egner sig godt til grillmad, så mon ikke den også kommer på menuen igen senere på året🙂 Denne gang var den dog tilbehør til gårsdagens aftensmad.

Ingredienser:

  • 1 bundt grønne asparges
  • 1 bundt radiser
  • Fetaost i tern eller smuldret
  • Frisk basilikum
  • Frisk mynte
  • Lidt smør

Dressing:

  • Olivenolie
  • citronsaft
  • Salt og peber

Fremgangsmåde:

  1. Skyl aspargesene og bræk den træede del af bunden af. Asparges knækker ofte ganske naturligt på det rette sted, hvis man holder let i begge ender og bøjer til.
  2. Kog dem i let saltet vand i max 2 minutter. De skal fortsat være sprøde i konsistensen.
  3. Smelt lidt smør på en varm pande og lyn-svits aspargesne ved høj varme.
  4. Snit de færdige asparges i den ønskede størrelse.
  5. Skyl radiserne og skær top og rod af. Snit dem groft eller skær dem blot i halve.
  6. Skyl og tør krydderurterne.
  7. I en salatskål vendes grønne asparges, radiser, krydderurter og fetaost.
  8. Bland en dressing af olienolie, citronsaft og lidt salt og peber og vend den i salaten.

Velbekomme!🙂

Tip! Asparges er nemme at tilberede og skal kun have ganske få minutter uanset om man koger eller steger dem. Man kan også spise dem rå i salaten, hvis man hellere er til det.

Tip! Grønne asparges kan i modsætning til de hvide holde sig i længere tid i køleskabet. Opbevar dem i en plastpose i grøntsagsskuffen i op til 2 uger. Er de blevet lidt tamme i det, kan de hurtigt friskes op ved at give dem et nyt snit og sætte dem med bunden nedad i et glas koldt vand i et par timer.

Dette indlæg blev udgivet i Frokost, Salater, Vegetar og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

3 svar til Forårs-salat med grønne asparges og radiser

  1. Pingback: Endnu en skøn forårssalat: pastasalat med grønne asparges « Mad for galleriet

  2. Pingback: Aspargessuppe med rejer | Mad for Galleriet

  3. Pingback: Nem salat med asparges og røde kidneybønner | Mad for Galleriet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s