Brownies med valnødder

Efter intens søgen på de perfekte brownies, fandt jeg endelig opskriften på de lækreste brownies, jeg længe har smagt. Hemmeligheden bag perfekte brownies er uden tvivl brugen af god mørk chokolade med et højt kakaoindhold.

Denne opskrift giver bløde, lækre og snaskede brownies med en tynd knasende top, der flager ganske fint uden at løsrive sig fra resten af kagen.

Som overskriften afslører, har jeg brugt valnødder, da det var det eneste, jeg lige havde tilbage i nøddeskuffen, men ellers kan du prøve dig frem med forskellige slags nødder alt efter hvad du bedst kan lide (f.eks. hasselnødder, pecannødder, mandler eller du kan helt undlade nødder, hvis du mere er til det). Let hakkede hindbær kunne også være en lækker substitut til nødderne.

Server evt. browniesene med lidt vaniljeis eller friske bær. For mig er det også helt obligatorisk med et glas koldt mælk ved siden af. Det er altså bare det bedste🙂

Ingredienser:

  • 175 g smør
  • 200 g mørk chokolade (god kvalitet)
  • 150 g brun farin
  • 100 g sukker
  • 1 knivspids salt
  • 130 g hvedemel
  • 3 æg
  • 100 g valnødder

Fremgangsmåde:

  1. Start med at hakke valnødderne, så de er klar når du skal komme dem i blandingen.
  2. Smelt chokoladen og smøret sammen over et vandbad, mens du rører i det.
  3. Kom sukker og brun farin I chokolade-smør-bladningen. Rør rundt til sukkeret er opløst.
  4. Kom blandingen i en skål og hæld melet i – lidt ad gangen. Tilsæt lidt salt.
  5. Rør æggene i dejen. 1 æg ad gangen.
  6. Dejen er nu blevet elastisk. Kom valnødderne i blandingen og rør.
  7. Hæld dejen i en form på ca. 22×30 cm – beklædt med bagepapir.
  8. Bages i en 170 grader varm ovn i 30-35 minutter til toppen begynder at se flaget ud og kagen virker nogenlunde fast i det, når du trykker den på midten. Husk at en brownie skal være snasket indeni, men ikke flydende.
  9. Kagen køles af og skæres ud i ca. 12 firkanter.

Velbekomme🙂

Tip! Når kagen er i ovnen er ”nåle” metoden ikke så brugbar, da det er meningen at brownies skal være ”klistret”. Den har en tendens til at blive for tør, hvis den bliver i ovnen for længe.

Dette indlæg blev udgivet i Kager og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

4 svar til Brownies med valnødder

  1. AM siger:

    Det er en rigtig god brownie opskrift. Jeg havde svært ved at få alt sukkeret rørt ud og opgav til sidst, men kagen er alligevel blevet rigtig lækker.

  2. Hej AM.
    Det er jeg glad for at høre.🙂
    Opskriften siger faktisk 150 g. sukker og 175 g. brun farin, men jeg tænkte at det mere ville blive små sukkerbomber i stedet for lækker brownies..

  3. Helene Staal siger:

    Kan man bare undlade nødderne eller skal der tilføjes noget andet så?:) mvh Helene

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s