Oprydning og hjemmelavet tunsalat

I dag har været lidt af en oprydningsdag, hvor jeg fik tømt køkkenskabe og ryddet ud i diverse madvarer. Det er altid interessant at komme helt bagerst i skabene. Der var ting, der skulle smides ud, ting der skulle frem igen, og ting jeg havde glemt jeg havde. Der var blandt andet halve og kvarte poser pasta, som var røget bagerst i skabet, fordi der ikke lige var nok plads i pasta-krukken, da jeg i sin tid fyldte op. Så nu er de alle tømt op i selvsamme glaskrukke, der nu pynter med en fin blanding af skruer, penne og muslinger🙂 Jeg fandt også noget rasp og nogle makroner, så jeg tænker umiddelbart “gammeldaws ævlekage” i nær fremtid, mmmm😛

Efter denne oprydnings-session var en velfortjent frokostpause tiltrængt. Den bestod i dagens anledning af hjemmelavet tunsalat serveret på ristet rugbrød med agurk og sprøde spinatblade til. Nemt, sundt og lækkert. 

Aftensmaden i aften bliver en vegetarversion af marokkansk kikærtesuppe (harira), hvor kødet er skiftet ud med bladselleri. Men ellers er det samme opskrift. Og dertil disse fyldte pirogger, som jeg havde liggende i fryseren. Også dejlig nemt🙂 Jeg kan godt lide at lave mad, men nogle gange er det altså skønt, når man kan hoppe over, hvor gærdet er lavest, uden at det nødvendigvis betyder take-out (selvom gårsdagens take-away fra Sticks’n’Sushi ikke var helt så ringe endda, men det holder SU-pengepungen nok ikke til i længden😉 )

Nå, men her er min opskrift på en mellemstor skål tunsalat (jeg laver den dog frit fra hovedet, så det er ca. mål – men prøv dig frem):

  • 2 dåser tun, drænet for væske 
  • 2-3 forårsløg
  • 1 dl optøede ærter (skal det gå lidt hurtigt, kan man hælde kogende vand over og lade dem stå i 30 sek. inden man hælder vandet fra. Så er de stadig dejligt sprøde)
  • 2 spsk. god mayonaise
  • 1 dl creme fraiche
  • Saften af 1/2 lime
  • 1 tsk karry
  • Friskkværnet salt og peber
  • Dild (helst frisk, men da jeg ikke lige havde det liggende, brugte jeg tørret dild i stedet)

Bland det hele sammen i en skål, og så er den klar.

Velbekomme🙂

Tip! Man kan sagtens variere tunsalaten og skifte forårsløg og ærter ud med andet grønt, f.eks. majs, rødløg, tomater, agurker, peberfrugt osv.

Dette indlæg blev udgivet i Fisk / skaldyr, Frokost, Tilbehør og tagget , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Oprydning og hjemmelavet tunsalat

  1. Pingback: Endnu en skøn forårssalat: pastasalat med grønne asparges « Mad for galleriet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s