Lag-pandekage

Jeg elsker pandekager, og jeg elsker lagkage, så hvorfor ikke slå de to ting sammen og lave en pandekage-lagkage, eller måske hedder det en lag-pandekage😛 Uanset hvad man vælger at kalde det, så er det en sjov og anderledes måde at spise pandekager på. Kagen er meget simpel at lave og kan varieres i det uendelige med forskelligt fyld og topping. Jeg havde nogle friske hindbær og valgte at lave en let og luftig hindbærmousse. Det skulle gå lidt hurtigt til sidst, så toppingen blev bare 50 g. god mørk chokolade smeltet med 2 spsk. smør. Jeg havde ellers store planer om en flydende karamelmasse med lidt knas i, men tiden blev knap, og så blev det til en hurtig løsning. Chokolade og bær er nu heller ikke så ringe sammen😉

Start med at lave hindbær-moussen, da den skal stå og og samle sig i nogle timer. Denne mousse er nemlig lavet uden husblas, så den er ikke lige så fast i det, som den med husblas. Men lækker blev den da😛

Ingredienser til en stor skål hindbærmousse:

  • 200 g. friske hindbær (eller optøede frosne)
  • 50 g. flormelis
  • Kornene fra 1/2 vaniljestang
  • 2 dl. yogourt naturel eller græsk yoghurt
  • 1/2 l. piskefløde

Fremgangsmåde:

  1. Mos bærene ud med flormelis og vaniljekorn. Sørg for at kornene bliver skilt mest muligt.
  2. Yoghurten vendes i hindbærerne.
  3. Pisk fløden helt stiv (pas dog på, at den ikke bliver til smør)
  4. Vend hindbærblandingen i flødeskummet.
  5. Stil moussen koldt i et par timer.

Lav pandekagerne imens.

Ingredienser til ca. 10-12 pandekager:

  • 200 g mel 
  • 1 tsk. sukker 
  • ¼ tsk. salt 
  • 4 æg 
  • 3 dl letmælk 
  • 50 g margarine

Fremgangsmåde:

  1. Mel, æg og mælk piske godt sammen.
  2. Tilsæt salt og sukker.
  3. Margarinen smeltes og røres i dejen.
  4. Bag pandekagerne på en varm pande til de er gyldne på begge sider.
  5. Fordel pandekagerne på en rist med bagepapir og lad dem køle helt af.

Når moussen er klar, fordeles den lagvis på pandekagerne som i en almindelig lagkage. Slut af med topping og pynt efter eget valg (f.eks. smeltet chokolade, chokolade/nøddestykker, frisk frugt, flødeskum, flydende karam m.v.)

Velbekomme🙂

Dette indlæg blev udgivet i Kager og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Lag-pandekage

  1. Nikita siger:

    lækkert! jeg elsker, elsker, elsker hindbær!!
    Det må prøves!!

  2. Det samme her Nikita.. Kan hel klart anbefales!🙂
    Jeg glæder mig til at høre om hvad du synes om den.😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s