Sunde amerikanske bananpandekager

Har man fulgt lidt med på bloggen her, kan det næppe overraske, at pandekager er et kæmpe hit her. Så jeg har længe gået og pønset på en anderledes og mere sund version, som man kan spise med lidt bedre samvittighed. Det lader til endelig at være lykkes. Disse amerikanske bananpandekager er virkelig lækre, bløde og svampede og bare det helt perfekte til en hygge-søndag, hvor morgenmaden gerne må strække sig til langt ind på formiddagen.

Jeg har fundet inspiration i opskriften på almindelige amerikanske pandekager og prøvet at skifte det usunde ud med lidt sundere ingredienser, som samtidig også mætter lidt mere. Jeg havde desværre ikke mere kærnemælk, så jeg brugte i stedet creme fraiche, hvilket gik helt fint.

Ingredienser (ca. 10 stk.):

  • 2 modne bananer
  • 1 dl havregryn
  • 1/2 dl. hvedemel
  • 1/2 dl. rugmel
  • 1 dl creme fraiche
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1/2 tsk. natron
  • 2 æg

Fremgangsmåde:

  1. Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål.
  2. Pisk et æg i ad gangen.
  3. Tilsæt creme fraiche.
  4. Mos bananerne og rør dem i blandingen.
  5. Varm en slip-let pande og kom dejen på i klatter. 
  6. Steg pandekagerne gyldne på begge sider.

Server pandekagerne med forskelligt topping. Det er en del af smagsoplevelsen og hyggen, at man selv kan sidde og blande sin topping. Her blev der serveret skyr, honning, jordbær, blåbær, marmelade og hakkede nødder

Velbekomme🙂

Dette indlæg blev udgivet i Morgenmad / brunch og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

3 svar til Sunde amerikanske bananpandekager

  1. Dine pandekager ser super lækre ud!
    Jeg har længe sværget til fede amerikanske pandekager, men efter jeg fandt denne opskrift fra seje Michelle – http://iform.dk/blog/hold-kaeft-og-traen/morgenmadspandekager-der-sparker-roev
    – så bager jeg kun dem.
    Super nemt – du skal kun bruge bananer, æg, kanel og kardemomme. Haps – på den gode måde🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s