Ovnbagte pangasius fileter med grøntsager

image[1]Efter en lang dag i skole og derefter på arbejde, er varm mad livgivende. Varm mad spiller en stor rolle for mig. Jeg elsker varm mad og især om aftenen. Igår aftes gik det rigtig stærkt i køkkenet, og jeg havde derfor brug for en varm og lækker ret, der bare kunne passe sig selv. Det blev til lækker ovnbagt pangasius med grøntsager. Nemt og super lækkert. Min plan var at servere retten med brunris, men det løb jeg desværre tør for og endte med almindelig pasta. 🙂

Ingredienser: (til 4 personer)

  • 2 rødløg
  • 1 rød, grøn og rød peberfrugt
  • Lidt persille
  • Lidt selleri
  • 1 håndfuld oliven
  • 2 store hvidløgshoveder
  • 4 stk. pangasius fileter – halv tøet. 
  • 1 spsk. paprika
  • 1 spsk. kommen
  • 1 spsk. ingefærpulver
  • Salt og peber
  • Lidt chili
  • Olivenolie- lidt over det hele.
  • 1 citron
  • 1 tomat
  • 3-4 spsk. pastasauce

Fremgangsmåde:

Forvarm ovnen på 250 grader.

1. Skær alle grøntsager i lange strimler og kom i et ildfast fad med bagepapir. 

image

image[2]

2. Placer pangasius fileterne ovenpå grøntsagerne.

3. Kom resten af ingredienserne og krydderierne henover fileterne og grøntsagerne.

  • Hæld pastasauce henover det hele. 
  • Skær tomaten i runde skiver og pres lidt citronen henover. Kom gerne nogle små skiver citron ned i. 

imagejl

4. Dæk fadet med sølvpapir, sæt det i ovnen og bag indholdet i 1 time ved 225 grader. 

image[2]

Velbekomme 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Børnevenlige retter, Fisk / skaldyr, Hovedretter og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar